Monteriggioni til Siena

Op kl 7. Pakke. Morgenmad kl 8. Ned og betale for frokoster og drikkevarer. Farvel til de andre vandrere og til Chefen for hotellet. og så afsted…

Første stykke fulgte en lille sti som formodentlig om foråret er en brusende ‘flod’. Dvs gruset var skylle væk og tilbage var en masse sten. Mega svært at gå i – specielt i sandaler. Men stien gik over i grusveje. De hvide, støvende veje. Landskabet skiftede fra de rullende vinmarker til næsten danske landbrugs marker og så til skov og så var der ridderborge og små byer. Dog ingen bar med kaffe.

Det er jo søndag så der var pænt mange cyklister (i farvede trikåer) og biler.og på de hvide veje støvende det rigtig meget. På et tidspunkt kom vi forbi en pyramide/statue hvor en del andre vandrere var ved at spise deres frokost. Hvorfor var der en pyramide midt ude i ingenting?? Lidt længere fremme kom vi forbi en hvid sten (officiel) hvor der stod Siena 2 km – men den var vist nok blevet sat sådan cirka 4-5 km for langt frem. Pludseligt kunne vi se to af Siena store tårn langt væk. Samtidig gik vejen bare op og op og… Vores erfaring siger at hvis vejen går nedad så hvil den bagefter gå opad. Så hvis den har gået meget nedad så…

Inde i forstæderne til Siena og vi kiggede efter en bar eller noget som serverede kolde øl og noget at spise. Vi fandt det først efter at vi var kommet igennem Porto Cammillio (den hedder noget i den stil). Så efter kolde øl, pizza og kaffe var vi klare til at gå ind i byen og finde vores hotel. Pludseligt var der et kendt ansigt og et til. De to italienske damer fra Ostello Sigerico som vi havde snakket godt med til aftensmaden. De havde blive nød til at tage ekstra dag i Siena fordi de ikke kunne få nogen overnatning på et herberget efter Siena. Nu skulle de så hjem. Knus og kind kys. Meget hyggeligt.

Vi fandt vej til vores hotel. Bagagen var ikke kommet endnu., så det var benene op og slappe. En lille altan vender ud til et lille stadion. Efter at bagagen var kommet startede den store rensels- og fodpleje-process. Nu skulle vi ud i byen. Første stop var basilikaen. Mega stor! Derefter gik vi ned og op igen gennem smalle gader for at komme over til Duomen og den store plads hvor der er hæsteløb to gange om sommeren. Masser af turister. Men vi fik os en is hver som bare var super! På vej tilbage mod hotellet/basilikaen kunne jeg pludseligt høre børnesang og trommer. Vi kom op på et torv med masser af mennesker. Der var mænd i ræd/gule middelalder dragter. Nogle med trommer og andre med store ræd/gule flag. Pludselig begyndte de at marchere. Trommerne dånede. Flag blev svinget. Meget festligt. Det var en af de 17 kvarterer (muligvis fåret/vædderen) som havde en festdag. Vi gik tilbage gennem gaderne og fandt en restaurant med udsigt over byen og Duomen. Her fik vi risotto med asparges og ost til dessert. Nu kan vi godt klare os til i morgen.

Vi skal herfra lidt I 7. Toget kører 7.33, men taxaen skal komme og vi skal købe billetter. Morgenmaden på hotellet springer vi over. Det mi vi ordne i Firenze.

Det var så 7 og sidste dag på Via Francigena og det har væren en meget fantastisk oplevelse. 🙂 Jeg glæder mig til September…

Advertisements

Monteriggioni – hviledagen

Vi har sovet godt. Ikke hørt noget til de andre gæster. Morgenmaden var god og masser at vælge mellem. Der sad to amerikanske par, hvor den ene dame talte konstant og meget højt. Vi kan jo håbe at de er rejst 🙂

Ejgil besluttede at hans fødder ville have det godt med at ikke gøre noget og at han jo havde en bog som skulle læses…

Så jeg tog på en lille ekspedition til Monteriggioni. Der er jo ikke lang, vel ca 1, 5 km, så det tog ikke lang tid at komme der over/op. Det var stadig tidlig formiddag så der var ikke mange turister – endnu. En tur ind i den gamle kirke, hvor der formodentlig har været korsridder Den er ikke så stor – passende til byens størrelse. Ved siden af var der et pilgrims herberg hvor en overnatning med morgenmad koster 20 EUR. Sikkert en anden pris end det vi har givet på Gallinaio 😉 Jeg fandt en lille sti som gik udenfor bymuren, som jeg fulgte. Udsigten er den samme som ovenpå muren, men koster ikke noget. Jeg ringede til Inge og vi fik en lang snak 🙂 Jeg havde nemlig kommet forbi et figentræ med masser af små finger på og sendte et billed af dem til hende. Vi blev enige om at der var stor chance for modne finger i september når vi kommer her ned igen 🙂 MUMS!

Når jeg forlod borgen var alle de andre turister begyndt at komme, støjniveauet var steget betydligt. Godt at komme derfra. Vel tilbage på hotellet og freden, fandt jeg Ejgil i ‘borggården’. To caffe Doppio blev bestilt og livet er dejligt!! :-)))

Colle di Val d’Elsa til Monteriggioni

Morgenmaden var klar kl 8, så vi havde næsten nået at pakke alt inden vi kunne gå endnu en etage ned i dette gamle hus til spisestuen. Vi slap med 1 EUR hver I city tax. Ud på gaden og ud gennem byen i den modsatte ende hvor vi kom ind i går. Det viste sig at byen er meget større end den gamle del hvor vi havde gået i. Nedenfor bakken ligger en større og nyere bydel. Der var markedsdag med masser af bøder. Kød, ost, brød, sko,…. Og masser af mennesker.

VF skiltningen var ikke god så jeg fik brug for min vandre app flere gange. Men vi lykkedes at komme ud af centrum og forlod byen på fortovet langs med en af de store indfartsveje. Ikke så sjovt, men vi skulle jo ud… Vi passerede floden Elsa, hvor der voksede det største figentræ jeg har set. Der var figner på men de var selvfølgelig ikke modne endnu. Lidt længere frem forlod vi asfalten og kom ud på en grusvej. Denne og andre småveje fulgte vi til den lille by Strove hvor vi fandt byens kombinerede bar, købmand og spisested. Kaffe og vi kunne fortsætte. Udenfor byen kom der en skoleklasse (15-16 år) som skulle samme vej som os. Pludselig var der ikke så megen stilhed på turen. Nu en meget smal og meget stenet sti gennem en lille skov. Her kunne vi ‘trække fra’ skoleklassen. Vi nærmer os Monteriggioni. Vi kan se muren med de mange tårne på lang afsted. Vejen op til byporten er meget stejl! Indenfor er der selvfølgelig turister, men det er en meget lille borg og by. Pludseligt var vi udenfor på den anden side og på vej ned til vejen.

VF følger vejen til vores hotel udenfor byen et stykke. Op og op. Og så pludseligt ligger Hotel Borgo Gallinaio der. Med en lille ‘borggård’ med servering. Og der er skygge!! Vi bestilte vand, øl og tomat/mozzarella salat. MUMS. Og vi fik godt brød til som vi sparkede til at hælde olie ud over og drysse med salt. Det lærte vi af de italienske damer på Ostello Sigerico I Gambassi 🙂

Vi har tjekket ind, badet og været ude og gå en tur i haven. Med hjælp af receptionsdamen fandt jeg ud af at de træer med de hvide blomster som der er overalt på vejen er ACACIE. Vi ville sætte os udenfor og læse/skrive dagbog, men der kom en amerikaner som ryger store stinkende cigarer. UFFF! Så nu er jeg gået ind igen. Aftensmad kl 19.30. Spændende hvad de serverer.

San Gimignano til Colle di val d’Elsa

Hotel restauranter hvor der er for mange turister er et helvede. Der var en buslast amerikanere og en tilsvarende nordmænd. Og så midt i det hele kunne jeg mærke at min bagerste kindtand revnede og noget af plomber faldt ud. En SMS til Inge for at fået tid hos tandlægen når jeg kammer hjem.

Vi i fik pakket og afleveret bagagen o så var det bare der ud af. Ud gennem den modsatte borgport en den vi kom ind af i går. Asfaltvej med fortov. Vinkede til et par vandrere som kom ud fra en B&B og så bare videre. Dagens etappe gik på små markveje og skovstier. Vi har gået op og ned og op og ned og… Forkert 😦 vi fik ikke drejet ned f en lille sti men fortsætte langs grusvejen 1 km opad til en kirke. Meget smuk udsigt. Jeg fik kigget på min app og fandt ud af at vrikke var på sporet. Tilbage igen. Pyt! Vi krydsede tre små vandløb hvor der ikke var broer. Ikke noget problem. Der hvor VF delte sig g vi skulle vælge den alternative rute til Colle di val d’Elsa fik vi lige sagt hej til de to vandrere vi havde set om morgenen. Lidt senere kom vi ifatt dem. Judy og Chuck fra New York. God karma, så vi gik sammen ind til byen. De skulle overnatte på herberget. Vi blev enige om t ses ude i byen. Så store er den jo ikke. 😉

Vi fandt vores B&B, so er super. Vi fik badet og kl 14 gik vi ud for at få noget at spise. Først den ene vej og så den anden. Der fandt vi Enoteca Il Satellit 🙂 🙂 🙂 Koldt afskåret og en kold Vermentino fra området. Super!! Vi fik også historien om huset som var fra 1500 tallet. De inderste dele var fra 1200 tallet og nede i kældrene var der rum fra etruskerne og nederst en vandreservoar. Tænk at have så meget historie så tæt ind på livet…

Vi gik en tur i den gamle by. Meget fredeligt og meget få turister. Pludseligt mødte vi Judy og Chuck… Meget snak, men vi blev enige om at mødes ved enoteket kl 18, da de lukker kl 20. Hyggeligt! Hyggeligt! Meget snak og latter. Også sammen med Patricia som passer enoteket og ejeren kom også og vi var næsten en stor familie 🙂 Knus når vi gik og helt fantastisk at være venner for livet for en aften. Måske ser vi dem i morgen på vej til Monteriggioni…

En god overraskelse på vej hjem til B&B, jeg blev Skype af Anja, Carl og Inge. Dejligt!!

Gambassi Terme til San Gimignano

Vi har sovet godt og vi var de sidste nede til morgenmad kl 7. 30. Alle de andre var allerede gået. Vi fik pakket sammen og kom så afsted. Op forbi kirken og så gennem den gamle bydel som ligesom alle de andre italienske byer er utrolig charmerende… Men ville vi bo der?

Op og ned og op og ned og… Udsigterne!! Smukt! Smukt! Dagens vandring var på små markveje og stier. Vi kunne se dagens mål, San Gimignano, på lang afstand fordi det er en borgby på en bakketop. Ringmur og masser af tårne (hvistnok 8). Dejligt at gå indtil vi kom nogle kilometer fra byen, da gik vi pludseligt ude på den store landevej med masser af biler og motorcykler 😦 Vi fik klatret op til bymuren og porten – og blev mødt af turitmylder!! 😦

Frokosttid, så vi fandt en sidegade og et lille enotek. Vand, en flake kold hvidvin (af en lokale), tomater med frisk bøffelmozzarella, og så noget afskåret og ost fra nærområdet. MUMS!

Vi vovede osvidere ind gennem turisterne for vi skulle bo på Hotel Cisterna som ligger på en af de to centrale piazzaer. Efter et bad begav vi os ud i byen for at klatre op i byens højeste tårn, 54 meter, og bagefter en tur i de smalle gader. En pilgrims øl på Piazza delle Duomo hvor vi studerede turister og italienere. Mange af dem fordi det er Liberation Day og national helligdag. Vi fandt en restaurant, hvis nok i den dyre ende, men meget lækker mad. 🙂

San Miniato til Gambassi Terme

Morgenmaden var rigtig god. Og rigelig. Efter at have placeret min bagage i receptionen og fundet ud af at byen ikke var stor nok til City Tax det var receptionisten forklaring). Kl 8. 30 var jeg på vej og når jeg kom ud af byen så kunne jeg se tågen ude i dalene… Smukt.

Det startede ud på asfalt, men efter et stykke tid gik VF ind over marker og igennem skove. Små støvende markveje og stier. Op og ned. Op og ned….. I følge mit Garmin ur har jeg gået 126 etager opp og 113 ned. Det kan godt mærkes 🙂

Jeg havde lagt mærke til en kasse med VF logo og rødt kors oppe ved asfaltvej og da jeg på et senere tidspunkt kom forbi en ‘tvilling’, så åbnede jeg den. Sikke en service til vandrere med fodproblem. Der var alt som skulle bruges til at ordne vabler, forstuvninger… Ved siden af var der lavet en bænk der var også en beholdere med en VF dagbog. Her kunne vandrere skrive ind hvorfra og hvortil. Nyttige informationer og så selvfølgelig Buon Cammino 🙂 Jeg fik selskab med en ældre spanjor som var på pilgrimsvandring. om det var den 7 eller 9 dag… Det kunne han ikke på stående fod huske.

På et tidspunkt tror jeg at jeg kom ind i en anden kommune fordi der kom en anden og meget ny skiltning. Når jeg kom til Castelfiorentino var der et skilt til vandpost ved den gamle kirke. Det viste sig faktisk at der var en nybygget rasteplads for vandrere. Så frokosten, pølserne, osten og det tørre brød, blev indtaget her. Jeg lægte mærke til et meget sjovt lille fugles på en stolpe med pil hen til vandpost (se billedet). Senere på ruten kom jeg forbi andre fuglehuse som helt klart var lavet måske som lidt kunst til de trætte vandrere…

Fra Castelfiorentino fortsætte vandringen på små smalle stier mellem vinmark. Muligvis Chianti, det stod der i hvert fald på et stort skilt jeg kom forbi. Masser af smukke udsigter. Ikke noget at sige til at der er mange som sværger til Toscana.

De sidste 5 km gik meget op. Det er nok her jeg har talt op på etagekontoen 🙂

Jeg havde holdt Inge og Ejgil orienteret om hvor langt jeg var via de positions sms’er som min udmærkede app genererer. Jeg drømte om en stor kold øl når jeg kom frem, så jeg instruerede Ejgil i at finde et godt sted med kold øl. Så når jeg kom til Gambassi kom jeg forbi Ostello Sigerico!! Ejgils sms fortalte at han sad i byparken hvor der en bar. Jeg skulle bare gå op til kirken og så 200 meter længere frem… Jeg var bare så træt, Jeg havde kørt på autopilot de sidste kilometer og fra Ostello og videre gik det op og op og… Så når jeg kom op til kirken sætte jeg mig i skyggen og så kom Ejgil ned og vi gik tilbage til Ostello. Vi bookede os ind, fik en stor kold Heineken hver og snakket meget med bestyreren som er en flink og hyggelig ung mand. Vi blev vist rund og op på vores værelse som har udsigt over dalen 🙂 Smukt!!

Nu sidder vi i haven og nyder solen og freden og kl 19. 30 er det aftensmad. Der er kommet en hel del vandrere, så det bliver sikkert meget hyggelig.

Det blev meget hyggeligt. Vi var 20 til aftensmad. Vi sad ved 3 borde og vi snakkede meget med to tre italienere som sad i vores ende. Primo var paste med tomat. Second var tynde skiver af gris dertil salat og nogle fantastiske meget tynde Brød skiver som var inddrængte i olie og tørret. Og så et stykke frugt til dessert.

Bagefter var der rundvisning i den tilhørende kirke som gik tilbage til 1600-tallet. Vi förstod ikke så meget af rundvisningen som foregik på italiensk.

Lucca til San Miniato

Morgenmad kl 07. 00, vi skulle jo nå regionaltog til Altopascio 07. 40. Det gjorde vi 🙂 Ikke noget problem da der kun var 50 m fra hotellet til stationen. Den tunge bagage efterlod vi på hotellet.

I Altopascio stod vi af og fandt Via Francigena markeringerne og fulgte dem ud af byen. På et tidspunkt forlod vi den kedelige gade/vej og gik i stedet på skov- og mark-stier. Her var der nattergale. Mange. Hele tiden. Wauw. Sikke en koncert vi gik i ca 2 timer. Vi holdt hvil en gang i timen. Første gang i en bar hvor vi drak café doppio. De udmærkede skov- og mark-stier afløstes af en meget kedelig og meget stille skovvej med dybe hjulspor. Vi passerede endnu en by og gik på et dige langs en kanal indtil vi omsider ved 17-tiden nåede Fucecchio. Her havde vi besluttet at holde frokost pause. Vi fandt tilslut en taverna/bar/noget meget simpelt som havde en stor pellegrino udenfor. Her bestilte vi vand, øl og varm mad (pasta og risotto). Meget rustikt og velsmagende og ikke mindst mættede. Vi afsluttede med hver sin café doppio.

Ejgil havde problem med sin højre lilltå og haltede meget. Vi fik gået de sidste 9-10 km til San Miniato som ligger højt oppe på en bakke. På vejen stødte vi ind i to italienske damer så var på vandring med det hele (=al opbakning med sig på ryggen). De havde opdaget et lille bord hvor pilgrimme/pellegrini gratis kunne få noget at drikke og/eller frugt. Ejgil og jeg valgte en blodapelsin hver – den var sød og god. Vi sagte pænt farvel til de to damer og fortsatte opstigningen.

Oppe i San Miniato Alto (byen oppe på toppen) skulle vi finde frem til vores hotel. Efter lidt søgen fandt vi Hotel San Miniato. Det skilter med 3 stjerner, men med det v kan se så ville vel 4 være OK. Vi har et fint og lyst værelse. Badeværelset er stort som en balsal. Ejgils fod har det rigtig skidt, så når jeg kom ud fra badet foreslog jeg at han ringede til sloWays og hørte om han kunne komme med bagagetransporten i morgen for passe på foden. Det bliver til en taxa som afhænger ham kl 10 i morgen. Jeg havde i mellemtiden været nede i byen for at købe ind til frokost i to dage. Der er ikke noget sted at spise på vejen. Ost, pølse og brød… Så kan vi overleve.

Aftensmad blev indtaget på Piazza del Popolare hvor der er en lille enoteca 🙂 MUMS. Til desert delte vi et fad med 5 oste. MUMS!

I morgen går jeg til Gambassi Terme og der møder jeg Ejgil. Turen står til at være 25 km.